Bredbånd Nord - Foreningsaftale

Hasseris Grundejerforening har med opstart den 01.06.2015 indgået en Foreningsaftale med Bredbånd Nord A/S om levering af fiberbredbånd, TV og/eller telefoni til vore medlemmer. Foreningsaftalen er med indbyggede fordele og rabatter til fordel for foreningens medlemmer. Etableringen af fiberbredbåndet er dog allerede igangsat og der er stor aktivitet med entreprenørmaskinerne flere steder i Hasseris.
Du kan her læse om de 10 adresseområder i Hasseris - hvor aktiviteten allerede er påbegyndt eller snart påbegyndes. Se om din vej er nævnt - KLIK HER.

Vi anbefaler de af vore medlemmer, der er interesseret i at få installeret fiberbredbånd, TV-pakker og/eller telefoni, at finde oplysninger/fakta frem om de nuværende produkter man benytter sig af og herunder selvfølgelig også priser for disse. Du kan herefter sammenligne disse med et tilsvarende produkt hos Bredbånd Nord A/S. (Husk at du skal sammenligne med priser gældende for dig, hvor du er omfattet af en foreningsaftale).
Der er forskel på priser og vilkår alt efter hvilken leverandør man p.t. gør brug af og hvilket type produkt man benytter sig af. Benyt dig derfor af muligheden for en samtale med en medarbejder fra Bredbånd Nord A/S, der kan finde de produkter, der passer til din husstand og beregne den korrekte pris efter et evt. skifte af leverandør.
Bemærk venligst den oplyste dead-line for de enkelte adresseområder.

Du kan besøge hjemmesiden for Bredbånd Nord ved at foretage et KLIK HER

Ønsker du at skifte leverandør af din internetforbindelse skal du måske også have oprettet en ny e-mailkonto. Her har Bredbånd Nord lovet at være behjælpelige med opsætning af denne. Dette enten pr. hot-line telefon eller via en konsulent, der kommer hjem hos dig.
Som medlem har du også mulighed for en gratis oprettelse af en nn@hasseris.dk e-mail konto. Læs mere om dette på foreningens hjemmeside - KLIK HER

Hasseris Grundejerforening har ikke økonomiske interesser i denne aftale. Aftalen er udelukkende en formidling af et tilbud til foreningens medlemmer, hvor du kan få fiberen skudt ind til din bolig og installeret samt få en symmetrisk internetforbindelse, der dækker netop din husstands behov. Tillige mulighed for TV-pakker i forskelligt omfang/priser, der matcher de forskellige ønsker og ved tilkøb af TV-boks også adgang til bl.a. Netflix som en del af pakken. Streaming af TV-programmer/film er jo nok kommet for at blive.
Waoo! - og dermed også Bredbånd Nord - er for 6. år i træk (2012, 2013, 2014, 2015, 2016 og 2017) blevet kåret som Bedst i Test blandt danske internetudbydere af rådgivningsvirksomheden Loyalty Group.