Søg
Close this search box.

Arrangement: Signe Wenneberg om bæredygtighed og hverdagsaktivisme

Kom og hør Signe Wenneberg fortælle om bæredygtighed og hverdagsaktivisme.

Du kender måske Signe Wenneberg fra udsendelser om have og bæredygtigt byggeri – eller fra hendes blog eller hendes mange havebøger? Hun er journalist, forfatter og foredragsholder og har været klimaaktivist siden 1987 og arbejder med formidling af bæredygtighed til daglig.

Signe Wenneberg kommer til Hasseris Grundejerforening og fortæller om, hvad vi selv kan gøre. Som helt almindelige mennesker, mødre, fædre, børn, unge, ældre.
Hvordan kan vi bidrage til en mere bæredygtig jord – hjemme på vores egen lille matrikel?
Signe Wenneberg motto er: “Ingen kan gøre alt, men alle kan gøre noget”.
Der bliver ingen løftede pegefingre – men en god debat og snak om høns, kompost, giftfri have, madspild, bæredygtigt byggeri, køkkenhave – og et kig ud på verden og på verdensmålene. 

Signe Wenneberg har føjet en ny aktivitet til de andre projekter. Sammen med sønnerne har hun startet et lille spiritus-firma der bl.a. producerer en fremragende gin!
Hasseris Grundejerforening byder på en gin og tonic efter foredraget, hvor der også vil være mulighed for at få en snak med Signe Wenneberg.

Hvornår? Torsdag den 5. marts kl.19.00 Pris for arrangementet er 80 kr.
Hvor? Kirkesalen i Hasseris Kirke, Thorsens Allé 2.
Alle medlemmer kan bestille 2 billetter, begrænset deltagerantal.

Tilmelding, klik her