Godt Nytår. Og giver du en hånd med?
Vi ønsker alle medlemmer et Godt Nytår, og håber vi alle vil opleve et kommende år med glæde over at bo i Hasseris. Vi kan se frem til en del ændringer i bydelen fremover, og vil selvfølgelig arbejde for, at det sker i tråd med de ønsker vi har til Hasseris som udgangspunkt for vores hjem.
I den forbindelse, vil vi hermed opfordrer alle til at overveje, om ikke det kunne være en interessant lille fritidsbeskæftigelse, at arbejde i bestyrelsen for Hasseris Grundejerforening? Vi kan sige, at bestyrelsesarbejdet i foreningen er karakteriseret ved åbenhed, godt humør seriøsitet og fordomsfri tilgang til opgaverne. Vi holder bestyrelsesmøde en gang om måneden, og mellem disse møder, er der mindre opgaver efter tur, af et omfang alle kan være med til.
Så, har du lyst til at være et af de to nye bestyrelsesmedlemmer fra april 2020, så drop en mail til: formand@hasseris.dk. Har du spørgsmål er det også adressen du skal skrive til.