Gammel Hasseris
Landsbyen Gl. Hasseris udgør en del af Hasseris Grundejerforenings område. Det er et område, som bærer sin helt egen spændende historie.
Aalborg Kommune har i 2019 udarbejdet en screening af kulturmiljøet i landsbyen. Den kan læses i sin helhed HER.
Udpegning af kulturmiljøer i Aalborg Kommune sker med udgangspunkt i SAK-metoden (Screening af Kulturmiljøer). Metoden er udarbejdet af Arkitektskolen Aarhus sammen med flere kommuner og med støtte fra RealDania. Dele af den følgende beskrivelse tager udgangspunkt heri.
Trods modernisering og ændret anvendelse af de tilbageværende gårde og husmandssteder bærer kulturmiljøet Gl. Hasseris stadig præg af at være en landsby, som ses med den gennemgående vej Bygaden og gårdene i området. Nyere bebyggelser integreres med eksisterende bygningsmasse, og der værnes om de oprindelige huse.
Enkelte huse har høj arkitektonisk værdi, der trækker kulturmiljøet op, men det er i lige så høj grad selve bebyggelsesstrukturen, som har betydning for kulturmiljøet. Landsbyen har en menneskelig skala. Bygningernes beliggenhed ved de smalle veje, gyderne, den grønne karakter samt den tætte relation til naturen, gør området unikt. Der er ikke mange steder, hvor landsbykarakteren er intakt så tæt ved en større by.
Gl. Hasseris er en randlandsby beliggende på kanten af Hasseris, Skalborg Bakke mod øst og det flade englandskab mod vest. Landsbyen brændte i ca. 1780 og det menes at den nuværende landsbystruktur er opstået umiddelbart herefter. Gårdene har ligget langs Bygaden med kig imellem bygningerne til engene og man har dyrket landbrugsjorden på bakken og anvendt engene til græsning.
Området er nu et boligområde med primært enfamiliehuse og rækkehuse, hvor flere af de gamle gårde er ombygget, omdannet eller nedrevet og genopbygget som rækkehusbebyggelse eller erhverv. Gårdenes stuehuse og husmandssteder er østvest vendte med en gavl mod hovedåren Bygaden. Siden 1960’erne har ny bebyggelse langs Bygaden været huludfyldning, og er stort set indpasset.
Eksempelvis ved Skræddergyden med mindre håndværker og arbejderhuse. Den generelle byggestil i landsbymiljøet har et fint samspil med de grønne interesser. Bygningerne er typisk 1–1½ etages huse med saddeltag og facader i pudset, kalket eller i blank mur, hvor hvid og gullige nuancer er dominerende farver.
I dag er flere af de gamle gårde væk, men de tilbageværende bygninger præger miljøet med deres længebygninger i vejskel og tilhørende markante beplantning ved haverne til ejendommene.
Bygadens forløb defineres af bygningernes placering og den grønne kant af høje træer og græsrabatter. Landsbyens traditionelle bebyggelse afbrydes dog brutalt midt i forløbet på Bygaden, hvor der uden megen pietetsfølelse er opført nogle moderne skrænthuse, som fuldstændig ødelægger landsbyidyllen her. Husene i sig selv er arkitektonisk flot udformede, men de passer desværre overhovedet ikke ind i miljøet.
Hasseris Grundejerforening har kæmpet en forgæves kamp med myndighederne om ultimativt at få husene revet ned igen. Kommunen har erkendt, at de aldrig skulle være opført der, men ellers bare ladet sagen passere.
En anden forringelse for landsbyens kulturmiljø er, at parcelhuskvarteret Hasseris Enge siden årtusindeskiftet har afgrænset byen mod vest, hvilket desværre delvis har ødelagt landskabstrækkene ud til engene. Netop eet af de træk, som kulturscreeningen ellers fremhæver som et vigtigt element at bevare.