Sponsorpolitik
Sponsorpolitik for Hasseris Grundejerforening
Hasseris Grundejerforening har mulighed for at yde mindre sponsorater med midler fra afkastet af foreningens investerede formue. Der kan uddeles midler for op til i alt 40.000 kr. årligt.
Sponsoraterne ydes til aktiviteter inden for foreningens optageområder, der kommer børn og unge til gavn.
Sponsorater kan søges af foreninger og institutioner i området til blandt andet aktiviteter i bydelen og større indkøb. Der ydes ikke støtte til skolerejser, skolefester og klassefester. Der kan ikke søges sponsorater af enkeltpersoner.
Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger:
- Foreningens/institutionens navn
- Adresse
- Kontaktperson (navn, mail og tlf.)
- Formål med ansøgning og angivelse af beløbsstørrelse
- Beskrivelse af hvordan sponsoratet synliggøres af ansøger
Ansøgninger modtages pr. mail på post@hasseris.dk
Ansøgninger modtages og behandles løbende og behandles så vidt muligt på bestyrelsens næstkommende møde.
Der gives besked til ansøger så snart bestyrelsen har behandlet ansøgningen.
Vedtaget på bestyrelsesmøde d. 10. juni 2025
Sponsorpolitik Hassseris Grundejerforening pdf