Søg
Close this search box.

Information

Information vedr. medlemskab i Hasseris Grundejerforening

Som medlem kan optages alle, der ejer fast ejendom, ejerlejlighed, andelsbolig eller grund i foreningens område. Det årlige kontingent for 2022 og 2023, er fastsat til kr. 150,00 (uændret). Se mere under kontingentbetaling.

Dit medlemsnummer og I-kode bliver oplyst ved indmeldelse enten pr. e-mail eller pr. brev

Gem dit medlemsnummer og I-kode til senere brug.  Oplys altid dit medlemsnummer ved henvendelse til foreningen. Det gælder også ved tilmelding til arrangementer og lignende. Medlemsnummer bedes anført som det første ved betaling af arrangementer. Medlemsnummer og I-kode er nødvendig, når du booker dig på et arrangement eller benytter ”Ret selv”. Se nærmere under ”Ret selv service” og bookinger jfr.nedenstående.

Kontingentbetaling

Første kontingent betales straks ved indmeldelse. 

Betaling sker ved overførsel til foreningens bankkonto i Nordjyske Bank:

Reg.: 7459 Kontonr.: 4066859.

OBS: Husk at anføre dit medlemsnummer.

Ved indmeldelse betales kr. 150,00

Efter indmeldelse og overførsel af det første kontingent skal du straks tilmelde fremtidige betalinger af det årlige kontingent til Betalingsservice via Nets. Ved indmeldelse i januar og februar må du dog først tilmelde dig efter den 1.marts, det skyldes særlige regler om forældelse hos Nets. (15 måneders reglen)

Du kan tilmelde dig Betalingsservice via hjemmesiden www.hasseris.dk ved at vælge ”Foreningen” og herefter ”Medlemsfordele” og herefter “Tilmelding kontingent til Betalingsservice” – eller klikke HER, så åbner tilmeldingen sig i et nyt faneblad. Her skal du igen bruge dit medlemsnummer.

Oplysningerne sendes sikkert og krypteret direkte til Nets. Foreningen modtager ikke oplysningerne – kun en besked om at tilmelding er foretaget for dit medlemsnummer. Tilmelding sker ved brug af dit Nem-Id og Medlemsnummer. Husk at markere, at du har læst og accepteret generelle regler for debitorer.

Du kan også lade din bank tilmelde dig til betalingsaftalen. Banken skal have følgende oplysninger, som er foreningens:

NETS nr.: 01756648 Deb.gr.nr.: 00001

… og endelig skal banken bruge dit medlemsnummer.

Betaling ved brug af betalingsservice er lettere for dig, du betaler dit kontingent nøjagtig på forfaldsdagen hverken før eller efter. Du skal intet foretage dig, du skal ikke taste oplysninger til Netbank, eller bevæge dig til hverken bank eller posthus. For foreningen er det også meget lettere, og så sparer vi tid ved opkrævning og især ved administration.

Gyldigt medlemskab forudsætter kontingentindbetaling samt tilmelding til Betalingsservice.

E-mail service  – Nyhedsbreve

Foreningen udsender nyhedsbreve pr. e-mail. Udsendelse af nyhedsbreve sker ad-hoc og er derfor ikke med faste intervaller. Hvis du skifter e-mail adresse bedes du selv rette denne. Se under ”Ret selv service”. Nyhedsbreve indeholder bl.a. oplysninger om arrangementer og møder, herunder indkaldelse til generalforsamling. Seneste nyhedsbreve kan ses på hjemmesiden – klik på ”Foreningen/Nyhedsbreve”

”Ret selv service”

Via foreningens hjemmeside har du mulighed for at se de oplysninger, vi har registeret om dig i vort medlemskartotek. Flere af felterne kan du selv rette eller lave tilføjelser til.

Sådan gør du:

Gå ind på hjemmesiden www.hasseris.dk. Klik på “Foreningen”, derefter ”Medlemsfordele” klikker du på ”Retselv”. Indtast medlemsnummer og I-kode. Hvis du ikke laver rettelser eller tilføjelser så gå til: ”Logaf”.

Hvis du laver rettelser eller tilføjelser afslutter du med: ”Gem ændringer” og derefter ”Log af”.

E-mail adresse

Som medlem kan du få en gratis @hasseris.dk e-mail adresse. Eksempelvis: navn@hasseris.dk.  Domænet er eksklusivt for medlemmerne af Hasseris Grundejerforening. Du kan læse nærmere om tilbuddet på www.hasseris.dk klik ind på “Foreningen/Medlemsfordele” og derefter på ”Få en hasseris.dk mailadresse”.

Booking – Tilmeldelse til arrangementer

Sådan gør du

Gå ind på hjemmesiden www.hasseris.dk. Klik på ”Arrangementer” i toppen og derefter længere nede klikker du på “nemtilmeld.hasseris.dk” Så kommer du ind på Nemtilmeld’s Hasseris-side (www.hasseris.nemtilmeld.dk), hvorefter du kan læse om arrangementer og tilmelde – følg anvisningen, og ved arrangementer med betaling, betales inden afslutning. Hvis du har indtastet sin mailadresse korrekt, modtager du herefter en bekræftelse på tilmeldingen, og denne bekræftelse bedes du medbringe ved indgangen til arrangementet.

Du kan efterfølgende afmelde hvis nødvendigt, og det foregår også på www.hasseris.nemtilmeld.dk

Du kan se om der er ledige pladser inden tilmelding.

Flytning

Giv os besked hvis du flytter.  Dette gælder uanset om du flytter væk fra bydelen eller flytter internt i Hasseris. Oplysning om adresseændring kan ske via ”Ret selv service” eller ved at sende en e-mail til adm@hasseris.dk.

Udmeldelse

Det er frivilligt at være medlem af Hasseris Grundejerforening. Iflg. vedtægternes § 3 skal udmeldelse af foreningen ske skriftlig til bestyrelsen (adm@hasseris.dk) med 1 måneds varsel til en 1. januar. 

Framelding af nyhedsbreve eller afmelding af kontingentbetaling til Nets (Betalingsseervice) er ikke en udmeldelse af foreningen (!)

Kontakt til Hasseris Grundejerforening

Hasseris Grundejerforening

Send en e-mail til post@hasseris.dk

Betalinger, regnskab m.v.

Send en e–mail til kasserer@hasseris.dk

Medlemsadministration

Send en e-mail til medlem@hasseris.dk

Du vil efterfølgende modtage et svar pr. mail eller evt. en opringning.