Hvem er vejene i Hasseris opkaldt efter ?
Når man bevæger sig rundt i Hasseris, kan man næsten ikke undgå at spekulere over hvem der har givet navn til vejene i området. En del af vejnavnene kender de fleste sikkert baggrunden for: Strøybergsvej f.eks., men hvad med Wibroesvej eller Vossvej ?
Dykker man ned i historien, viser det sig, at mange af vejene er opkaldt efter personer, der har haft en betydende rolle for Aalborg, og derfor er et studie af vejnavnene samtidig en kilde til mange interessante oplysninger om Aalborg, og dermed Hasseris historie.
På denne side har vi valgt at give en kort beskrivelse af de vejnavne i Hasseris, som kan føres tilbage til kendte Hasserisborgere, eller deres slægtninge, for det viser sig, at enkelte af vejene har fået navn efter hustruer eller døtre.
Oplysningerne er dels fundet i bogen “Hasseris – fra landsby til forstad” af Jørgen Elsøe Jensen, og dels i en skøn lille publikation af Axel Stoustrup “Lidt lys over vejnavne i Hasseris”, som Sparekassen Nordjylland, Hasseris afdeling udgav i 1978.
Bogen indeholder også nogle smukke tegninger af Lise Færch, hvoraf nogle er gengivet på denne side.
Begge bøger kan lånes på biblioteket, og De kan få yderligere oplysninger om bøgerne på adressen “Litteratur” på denne hjemmeside.
Skulle De ligge inde med supplerende oplysninger, eller har De henvisninger til andre udgivelser om emnet, er De meget velkommen til at sende os en mail med oplysningerne.
Wibroesvej
Navngivet 15. april 1908
A. P. Wibroe, farveri- og væveriejer i Aalborg var den første Aalborgborger, der tog fast bopæl i Hasseris.
Han købte i 1859 “Hasserisgården”, en landbrugsejendom på 60-65 tdr. land, der havde sin hovedbygning omtrent hvor den nuværende villa af samme navn ligger på Hasserisvej 117.
Constancevej
Navngivet 7. november 1910
Vejen er opkaldt efter direktør Elis Schneiders hustru Constance, født Wendt i 1856. Elis Schneider var forretningsfører eller direktør på De Danske Spritfabrikker i Aalborg.
I 1892 købte han en grund på ca. 8 tdr. land, hvor han byggede villaen Hasserisvej 112.
Langersvej
Navngivet 11. juni 1917
Østrigeren C. Langer kom til Danmark i 1880’erne og etablerede et væveri i Aalborg i konkurrence med Wiibroe. I 1890’erne fusionerede de to virksomheder som firmaet Langer og Wibroe, senere De Danske Textilfabrikker. Langer købte “Hasserisgården, og udstykkede den i begyndelsen af 1900-tallet. Til brug for arbejdere på fabrikken, byggede han de kendte “Tobakshuse” på Langersvej.
Mange af disse huse er smukt vedligeholdt, og man kan stadig se at de er bygget af samme bygherre. C. Langer opnåede desuden at blive Etatsråd.
Lillisvej
Navngivet 10. januar 1949
Datter af Etatsråd C. Langer, gift med Overretssagfører Gorm Bremmer, der senere blev direktør for svigerfaderens fabrik og Østrigsk konsul. Konsul Bremmer byggede Hasserisvej 113 – det nuværende domicil for SparNord Banks Hasserisafdeling.
Fru Lilli Bremmer døde 15. juni 1953.
Konsul Bremmer udstykkede i 1940’erne grundene på de nuværende Lillisvej, Evasvej, Elsevej m.fl. Eva og Else er ikke navngivet efter bestemte personer, men har alene fået navnene fordi sognerådet vil navngive vejene i omkring Lillisvej med pigenavne.
Strøybergsvej
Navngivet 13. januar 1915
Den første Strøyberg, Svaneapotekeren i Aalborg Christopher Strøyberg købte allerede i 1839 et grundstykke, som strakte sig fra Hasserisvej ned over Sannasvej til Strøybergsvej.
På grunden byggedes en sommerbeboelse “Sommerlyst”, hvoraf den gule bindingsværksvilla på Hasserisvej 130 udgør resterne.
Sannasvej
Navngivet 12. oktober 1925
Susanne f. Strøyberg var datter er Valdemar Strøyberg, sønnesøn af Christopher Strøyberg. Vejen er anlagt i 1920’er i forbindelse med en udstykning af den Strøybergske grund.
Skibstedvej
Købmand I. N. Skibsted, Aalborg købte i 1872 en grund nord for den nuværende Skibstedvej.
Her opførte gården “Krogen”, hvis hovedbygning stadig findes som Missionshotel under samme navn.
Ida Maries Vej
Hustru til murermester Jens Rasmussen, som i 1895 overtog gården “Krogen”, og udstykkede jorden.
Elisabethsvej
Datter af murermester Jens Rasmussen og hustru Ida Marie Rasmussen.
Jennysvej
Datter af murermester Jens Rasmussen og hustru Ida Marie Rasmussen.
M. A. Schultzvej
Boghandler Magnus A. Schultz (1839 – 1908) grundlagde i 1863 sin egen boghandel i Bispensgade 13. Oprindeligt købte han gården “Sofielyst”, som han anvendte som sommerbolig. Gården lå hvor nu Hasserisvej 107, som Konsul Sigurd Müller byggede ligger.
Senere byggede han “Bakkely”, som havde jord fra Rafns Allé til Skovbakkevej, og tog fast bopæl her. Navnet M. A. Scultzvej har han formentlig selv givet vejen.
Rafns Allé
Navngivet 26. maj 1915 af “Grundejerforeningen Hasseris Villakvarter” (senere navngivet Hasseris Grundejerforening).
Fabrikant C. Rafn (1839 – 1917) købte et areal af Boghandler M. A. Schultz 1891, hvorpå han byggede villaen “Solbakken”.
Oprindelig var Rafns Allé en sti, som af de lokale blev kaldt “Den sorte sti” eller “Kulstien”. Formentlig omkring 1910 blev stien udvidet og navngivet Ahornallé.
I forbindelse med ægteparret Rafns guldbryllup den 26. maj 1915 modtog de et telegram fra Grundejerforeningen Hasseris Villakvarter, hvori man som tak for C. Rafns indsats som medstifter af vandværket og Grundejerforeningen “som varigt minde om Dem” har tilladt sig at omdøbe Ahornallé til C. Rafns Vej.
Anton Bachs Vej
Navngivet i 1961
Købmand Anton Bach (1859 – 1934) havde manufakturforretning i Urbansgade, senere på hjørnet af Vesterå og Bispensgade.
I 1909 købte han villaen “Bakkely” efter afdøde M. A. Schultz.
I 1961 anlagdes en vej fra M. A. Schultzvej mod øst, som blev navngivet efter Anton Bach.
Cortesvej
Navngivet i 1932
Sagfører V. L. Cortes ( ? – 1932) byggede i 1913 en villa på den nuværende adresse Hasserisvej 151.
Cortes var en fremtrædende advokat i byen, og var en periode formand for grundejerforeningen “Hasseris Villakvarters Grundejerforening”.
Einar Packness Vej
Navngivet i 1952
Arkitekt og Kgl. Bygningsinspektør Einar Packness (1879 – 1952). Han ejede “Julianesminde”, den røde gård på Hasserisvej.
Einar Packness var en fremtrædende arkitekt, og har bl.a. tegnet Hasseris Kirke, som han desværre ikke nåede at se opført. Ligeledes var har en af foregangsmændene omkring flytningen af Svalegården fra Nytorv til sin nuværende placering i Hasseris.
Einar Packness døde få dage efter indvielsen af den genopførte “Svalegård”. Til et minde om ham navngav Sognerådet vejen ud for Svalegården efter Einar Packness.
Vossvej
Tidspunkt for navngivning ukendt. Har formentlig navngivet vejen selv.
Stenhuggermester Ernst M. Voss købte i 1873 arealet langs kommunegrænsen mellem Aalborg og Hasseris, nogenlunde svarende til den nuværende Skovbakkevej. Her byggede han Skovbakkevej 14, og udstykkede i perioden 1885 – 86 en række grunde, hvor nogle af de ældste villaer i Hasseris ligger.
Råensvej
Sophus Adolf Jensen Raaen (1852 – ?) var født i Flensburg, og blev efter at have været i handelslære i Næstved ansat ved Rafns Fabriker i Vesterå, som han efter Rafns død købte.
I 1889 blev han gift med Louise Kirstine Petersen, datter af Skræddermester I. C. Petersen, som i 1885 havde bygget villaen “Landlyst” på Hasserisvej, hvor nu “Raaens Minde” ligger.
I 1906 døde Skræddermesteren, og hans enke indrettede nu villaen til optagelseshjem, under de nordjyske værgeråd.
Sophus Raaen bidrog til driften af dette hjem, og i 1914 skænkede han hjemmet 2 tdr. land ved Stolpedalsvej overfor skolen til arbejdsplads for drengene på hjemmet.
I 1916 byggede han en gymnastikfløj til hjemmet, og efter hans død overdrog Louise Raaen hjemmet kvit og frit til “Kristelig Forening for Børns Redning”.
Sophus Raaen har således aldrig boet i Hasseris, men Hasseris Sogneråd ønskede at hædre ham for sin store godgørendhed, at man navngav vejen bag Raaensminde “Raaensvej”. Villaen er nu solgt som ejerlejligheder.
Hundeklemmen
Navngivet 1950(?)
Dette vejnavn skal med i denne oversigt, selv om det ikke hidrører fra en borger i Hasseris, men alene fordi mange sikkert undrer sig over navnet. Så her er forklaringen, gengivet efter Axel Stoustups bog:
“Dette mærkelige navn er af historiske grunde bevaret i en sidevej til Svalegårdsvej. Historien er følgende: Så sent som i 1950 hørte en smal stribe jord, hvorpå nu Hasseris Kollektivhus, Fyrrebakken, (det tidligere) Hasseris Rådhus, Rådhusparken, Bundgårdsvej og Atriumhusene ved Svalegårdsvej (Kaninburene) ligger, kommunalt under Aalborg, mens arealerne på begge sider af denne smalle tarm er Hasserisjord. Forklaringen går tilbage til de ældste tider, hvor Aalborgbønderne, der jo havde højtliggende jorder på Skovbakken og Bejsebakken, ikke kunne finde vand til kreaturerne. De fik derfor ret til ad den smalle tarm at drive kreaturerne til vanding i de lave enge i Mølholm. Derfor hørte denne kreaturgang under Aalborg. Men hvorfra så navnet “Hundeklemmen” ? Jo, ved en hundeklemme forstod man i gammel tid en snæver blindgyde, ind i hvilken vægterne kunne drive og indfange byens vilde hunde, som periodevis var en terror for borgerne. Altså det matrikulært snævre Aalborgareal blev sammenlignet med en blindgyde, og er til den dag i dag blevet kaldt “Hundeklemmen”.”
For klarhedens skyld tilføjes nedenstående citat:
“Aalborgs ret til at græsse kreaturer i nogle af Hasseris’s udmarker voldte også mange stridigheder. Ved et forlig af 28. november 1755 fastsloges grænserne for de to byers særdrift og græsningsret, og for den fælles græsning i Hasseris Enge. I vedtægtens sjette post siges det, at Aalborgs kreaturer må drives gennem Hundeklemmen, der oprindeligt var en smal strimmel jord mellem Hasseris mark og Ladegårdsmarken, som Aalborg By havde gammel hævd på som driftsvej. Jordstykket lå endnu i 1950 til Aalborg Kommune og kaldtes Nørholmsvej. Ved overdragelsen til Hasseris Kommune det år ønskede man at bevare det gamle navn, men gav det til en lille sidevej mellem gaderne Under Lien og Skolevej (det senere Mester Eriks Vej), mens vejen gennem den gamle Hundeklemme omdøbtes til Svalegårdsvej, efter den her samtidigt opførte renaissancegård fra Nytorv i Aalborg”.
fra Jørgen Elsøe Jensens bog “Hasseris – fra landsby til forstad”
Note: Dette må dog være sket lidt senere, idet Svalegården først blev genopført i 1952.