Sammen er vi stærkere
Opførelsen af Den 3. Limfjordsforbindelse, får betydning for hele Hasseris.
Anlægsarbejdet og den fremtidige trafik får stor betydning for både miljøet, trafikken og livskvaliteten i Hasseris – og vil især påvirke boligerne i Hasseris Enge og i “Bærkvarteret”.
For at sikre, at vi som borgere står stærkest muligt i forhold til myndighederne, Vejdirektoratet og Aalborg Kommune, er det vigtigt at opbakningen til Hasseris Grundejerforening er maksimal. Derfor gennemfører Grundejerforeningen en hvervekampagne i de to kvarterer, så flest muligt er medlemmer af Grundejerforeningen, så vi kan tale med en klar og tydelig stemme. Tag en snak med din nabo. Fortæl at Grundejerforeningen aktivt arbejder for, at dine interesser bliver hørt og taget i betragtning i forbindelse med anlægsarbejdet.
Er du endnu ikke medlem, så meld dig ind. Et medlemskab giver dig mange fordele og koster 175 kr. om året.
Sammen er vi stærkere.