Foreningen Hasseris Grundejerforening
Foreningens formål er at værne om Hasseris og støtte kulturelle aktiviteter i Hasseris.
Hasseris er en grøn og attraktiv bydel tæt på centrum af Aalborg og er tillige Danmarks største haveby. Den består af flere områder, hvor Villabyen er den ældste, og Hasseris Enge er den nyeste.
Hasseris Grundejerforening er med et medlemstal på ca. 1.600 grundejere, hvilket giver foreningen et godt grundlag for at øve indflydelse overfor politikere og offentlige myndigheder.
Hasseris Grundejerforening arbejder på mange fronter for at sikre vores bydel Hasseris for fremtidige generationer. Foreningens bestyrelse mener, at derfor skal udviklingen ske under hensyntagen til bydelens værdier. “Vi har mærket en stigende interesse og et voksende engagement i at værne om det særpræg, der kendetegner de respektive dele af Hasseris. Det er jo også dette, der er med til at gøre området attraktivt og eftertragtet.”
Her ønskes ikke gennemført byggeprojekter med øgede bebyggelsesprocenter, flere etager samt fortætning med flere boliger udført af foretagsomme developere via en byudvikling bestående af nye lokalplaner for de enkelte projekter. Bydelens eksisterende infrastruktur kan heller ikke bære mere trafik, der de kommende år vil blive belastet med flere køer og længere transporttid, når boligbyggeriet i Hasseris og Sofiendals Enge er gennemført.
Foreningen er registreret med CVR nr. 33 81 42 83