Menu
Kommunen forskønner Holbergkvarteret

Kommunen forskønner Holbergkvarteret

Bestyrelsen arbejder løbende på at medlemsområdet fremstår pænt og ordentligt, og på det senere har bestyrelsesmedlem Preben Eihilt på bestyrelsens vegne haft drøftelser og møder med kommunens repræsentant for Park & Natur. Det har resulteret i nedenstående udmeldíng fra kommunen, og vi forventer og håber derfor, at opgaverne bliver udført.

“Hej Preben
Du får her et kort resumé af vores besigtigelse i Holbergkvarteret.


Områder, der sorterer under Trafik og Veje
Fortovsfliser og propper bliver løbende skiftet ud, når elementet bliver
ansvarspådragende. Gamle fortovsfliser bevares så længe de er
funktionsdygtige. Trafik og Veje arbejder på at sætte Antoniusvej-skiltet op
igen, og etablere en cykelsluse for enden af parterrehaven.


Park og Naturs ansvarsområder
Vi forventer at efterplante med pil på Antoniusvej i den kommende vinter.
Døende piletræer på Thorsens Alle bliver løbende blive skiftet ud.
Efterfyldning af jord på stien i Rotunden vil blive udført – formegentlig
til foråret, hvor det også er vejr til at så græs. Renovering af
parterrehaven arbejder vi stadig på at finde midler til. Opsætning af
forbudsskilte i Holbergkvarteret er vi for nuværende ikke interesseret i..
Træerne på Ridefogedvej vil blive beskåret første gang i denne vinter, og
flere gange i de kommende år. Det samme gælder træer på de andre veje i
Holbergkvarteret.
AK Belysning er underrettet om udfordringen med oplysning af vejen på
Ridefogedvej, og er blevet præsenteret for forslaget om valg af en lavere
lygtepæle. Der er ikke umiddelbart udsigt til udskiftning af de nuværende
lygtepæle.
Vi har omlagt græsklippeniveauet mellem rækkerne af henholdsvis popler og
egetræer på forsøgsbasis.

Venlig hilsen
  Allan Kristoffersen
Park- og Kirkegårdsforvalter
  Parker, BLF
By- og Landskabsforvaltningen
Stigsborg Brygge 5
9400 Nørresundby “