Søg
Close this search box.

Lidt mere om den nye hjemmeside

Kære medlem.

Som nævnt på generalforsamlingen i april, har vi arbejdet sammen med webbureau om, at erstatte nuværende hjemmeside med en ny. Det har disse fordele og årsager:

1. den er nemmere at finde rundt på for brugeren
2. den kan læses på flere platforme: PC, tablets og mobiler, Windows, OS, Android og IOS
3. vi kan selv modificere næsten det hele, uden brug af webbureau

4. vi er mindre sårbare overfor nedbrud og hacking mv. af siden

Mangler der noget på siden i forhold til den gamle? Der er ikke ret mange informationer fra den gamle, som du ikke kan finde på den nye side, måske noget som vi ikke finder aktuelt for nogen længere, bla. gamle “nyheder”, men skulle du mangle noget, så kontakt os.

Vores hjemmeside har mange undersider, ligesom den gamle, så brug lidt tid på at kigge og bladre rundt på den. Bemærk, at hovedmenuen står øverst, og klik enten på et af orderne, f.eks. “Foreningen”, eller på den lille trekant lige til højre for ordet. Der kommer tekst frem ved begge klik.

Hjemmesiden er ikke det eneste IT-system vi anvender i foreningen. Vores gamle system til medlemsregistrering fortsætter, så hvis du evt. ønsker at rette noget på dine egne data f.eks. telefonnr. og derfor klikker på “Ret selv”, åbner det tidligere og kendte registreringssystem som det plejer. Hvis du f.eks., og forhåbentlig alle, ønsker at tilmelde sig Betalingsservice til medlemskontingent, og du klikker på “Tilmeld Betalingsservice” åbner et nyt vindue i det system som tidligere. Mailsystemet, som dem der har en NN@hasseris.dk mailadresse kender, kører helt uafhængigt uden ændringer.

Vi har indført en ændring vedr. tilmelding til foreningens arrangementer: Når du ønsker at tilmelde dig et sådant, åbner et nyt vindue med informationer om arrangementet mv., og tilmelding. Når du tilmelder, foretager du samtidig bindende betaling med dit Dankort. Den nye procedurer sparer os for megen administration, så på forhånd tak for din forståelse for den ændring.

Har du spørgsmål, ønsker om ændringer eller ros/ris er du meget velkommen til, at skrive til webmaster@hasseris.dk. Du vil blive besvaret på din henvendelse så hurtigt som muligt – måske kan svar dog blive forsinket af kommende sommerferie.

Hvornår er den nye side i gang? Det sker lige omkring at du læser denne mail, måske lidt før! Helt samme adresse: www.hasseris.dk. Vi vil i en periode derefter lave forskellige forbedringer mv. så vær opmærksom på visse ændringer af placeringer og flere informationer mv., men de store ændringer forestiller vi os ikke.

Vi håber du finder den nye side lettere og smartere end den gamle, kan bruge den på flere platforme, og tager godt imod den.