Kommunen foretager serviceeftersyn af lokalplaner i hasseris aalborg top 1

Kommunen foretager serviceeftersyn af lokalplaner i Hasseris

Udgivet Opdateret
Pres­se­med­del­el­se 26. sep­tem­ber 2019 Vis i brow­ser  
  Ser­vi­ce­ef­ter­syn af lokal­pla­ner­ne i Has­se­ris  
  I den kom­men­de tid kan man se kom­mu­na­le regi­stran­ter i gule veste på veje­ne i Has­se­ris. Aal­borg kom­mu­ne er nem­lig i gang med at fore­ta­ge et ser­vi­ce­tjek af byg­nin­ger­nes sta­tus i for­hold til de beva­ren­de lokal­pla­ner. Regi­stre­rin­ger­ne skal – sam­men med øvri­ge oplys­nin­ger fra de offent­li­ge regi­stre – være med til at give et bil­le­de af, om pla­ner­ne og admi­ni­stra­tio­nen af dem sta­dig under-støt­ter hoved­for­må­let med at fin­de en god balan­ce mel­lem beva­ring og udvik­ling.  
  Afde­lings­le­der i Byg­ge­ri i By- og Land­skabs­for­valt­nin­gen, Aal­borg Kom­mu­ne Tor­ben Kjeld­gaard Lar­sen for­kla­rer:   – ‘Langt de fle­ste sager inden for de beva­ren­de lokal­pla­ner løses inden­for lokal­pla­ner­nes ram­mer – med gode til- og ombyg­nin­ger og gla­de ansø­ge­re og nabo­er til føl­ge. I enkel­te sager udfor­dres lokal­pla­ner­ne imid­ler­tid på, om beva­rings­vær­di­en er til ste­de, for eksem­pel på om huset er klas­si­fi­ce­ret i den rig­ti­ge stilart, eller om den kon­kre­te stilart i det hele taget er beva­rings­vær­dig (stat­slåns­hu­se og type­hu­se).
De øvri­ge udfor­drin­ger kan være bygge-“mode” som fx sol­cel­ler på tage­ne, når en bestemt stil bli­ver moder­ne eller slet og ret ejer­nes fore­tagsom­hed’, for­tæl­ler Tor­ben Kjeld­gaard Lar­sen, og han fort­sæt­ter: – ‘I 2004 – da arbej­det med Has­se­ris-lokal­pla­ner­ne blev sat i gang – var det bl.a. de gla­se­re­de teg­l­ta­ge, der påvir­ke­de byg­nings­kul­tu­ren i områ­det. Den­ne type sager duk­ker sta­dig op, men lige pt. er det lige så meget opkøb af vel­be­lig­gen­de grun­de og nedriv­ning og opfø­rel­se af nye moder­ne huse, der ændrer karak­te­ren på ste­det. Gen­nem­gan­gen af byg­nin­ger­ne, og især de nævn­te byg­nings­klas- ser, sker med hen­blik på at kva­li­tets­sik­re klas­si­fi­ce­rin­ger og beva­rings­vær­di­er. Gen­nem- gan­gen skal sam­ti­dig give os et grund­lag for at vur­de­re, om der er behov for en juste­ring af admi­ni­stra­tions­prak­sis eller lokal­plan­be­stem­mel­ser’, slut­ter Tor­ben Kjeld­gaard Lar- sen. Fra 2005 til nu har der været i alt 2254 byg­ge­sa­ger i områ­det, her­af har der været 68 kla­ge­sa­ger (3%), i gen­nem­snit 4–5 styk­ker pr. år. I sam­me peri­o­de har der været 14 ned- riv­nings­sa­ger, hvoraf 4 har fået afslag. 
Der er i alt regi­stre­ret ca. 1200 byg­nin­ger i Has­se­ris, og alle er kate­go­ri­se­ret i stilar­ter og med en beva­rings­vær­di. De to regi­stran­ter, som arbej­der i mar­ken, star­ter med at regi­stre-re byg­nin­ger med stilart ‘Stat­slåns­hu­se’, Type­hu­set’ og ‘Byg­nin­ger uden klas­si­fi­ka­tion af stilart’. Alle regi­stre­rin­ger fore­ta­ges fra offent­lig vej. Hvis regi­stre­rin­ger­ne med­fø­rer æn- drin­ger i beva­rings­vur­de­rin­ger­ne, vil ejer­ne få besked. 
Fak­ta til bag­grund 
Fak­ta I
Hvis du vil byg­ge om, byg­ge til eller byg­ge nyt, så anbe­fa­ler vi, at du som noget af det før-ste boo­k­er en tid til en for­hånds­di­a­log med Aal­borg Kom­mu­ne. Vi kan vej­le­de dig i for­hold til de reg­ler der gæl­der for din ejen­dom, og hvor­dan fx bestem­mel­ser­ne i de beva­ren­de lo- kal­pla­ner skal for­stås. Du kan boo­ke en tid her: https://www.aalborg.dk/bolig-og-flytning/byggeri/book-en-forhaandsdialog  
Fak­ta II
De før­ste sam­le­de beva­rings­re­gi­stre­rin­ger i Aal­borg blev fore­ta­get i 1993, hvor ca. 15.000 byg­nin­ger syd for fjor­den og 5.000 byg­nin­ger nord for fjor­den, alle opført før 1940, blev beva­rings­re­gi­stre­ret i for­bin­del­se med Kom­mu­ne­at­las Syd og Nord. I begyn­del­sen af 2000 åre­ne opstod der et krav om nye lokal­pla­ner i Has­se­ris, og i for­bin­del­se her­med blev 1200 byg­nin­ger beva­rings­re­gi­stre­ret den­ne gang op til ca. år 2000. Det bane­bry­den­de ved det­te arbej­de, som i øvrigt fore­gik i sam­ar­bej­de med Has­se­ris Grun­de­jer­for­e­ning, var, at huse­ne den­ne gang også fik vur­de­ret stilart, såle­des at lokal­pla­ner­nes bestem­mel­ser nu kun­ne præ­ci­se­res til de enkel­te byg­nin­ger. For det­te for­mid­lings­ar­bej­de, ‘Has­se­ris – Bevar mig vel’, blev Aal­borg Kom­mu­ne til­delt Byplan­pri­sen i 2006. Lokal­pla­n­ar­bej­det stod på i peri­o­den 2004-08, og det er det­te arbej­de, der nu skal eva­lu­e­res.
Fak­ta III
Med den øge­de glo­ba­li­se­ring i 1980’erne opstod også beho­vet for at sik­re den regio­na­le og loka­le byg­nings­kul­tur. I EU blev der udar­bej­det den såkald­te Gra­na­da-kon­ven­tion (1985), som Dan­mark til­slut­te­de sig i 1989. Her­ved for­plig­te­de Dan­mark sig til at regi­stre-re den bebyg­ge­de kul­tu­rarv og bru­ge regi­stre­rings-grund­la­get i den fysi­ske plan­læg­ning.  I Dan­mark blev det fri­vil­ligt for kom­mu­ner­ne at fore­ta­ge regi­stre­rin­ger­ne, som ske­te i sam­ar­bej­de med Plansty­rel­sen, som det hed den­gang. Det nye var, at man for­u­den byg- nin­ger også regi­stre­re­de såkald­te bebyg­ge­de struk­tu­rer, alt­så det vi i dag ken­der som kul­tur­mil­jø­er. I Aal­borg fore­gik regi­stre­rin­gen i 1993–94, i Nibe i 2001-02 og i Hals bymid- te i 2006. I resten af den gam­le Hals Kom­mu­ne og i den tid­li­ge­re Stor­vor­de-Sejl­flod Kom-mune er der ikke regi­stre­ret arki­tek­tu­rarv. 
   
  Kon­tak­t­in­for­ma­tion Spørgs­mål til ser­vi­ce­ef­ter­syn af lokal­pla­ner­ne kan ret­tes til By- og Land­skabs­for­valt­nin­gen, Arki­tekt Ulla Kri­sten­sens på tlf. 9931 2239. Øvrigt spørgs­mål til By- og Land­skabs­for­valt­nin­gen kan ret­tes til Leder af Kom­mu­ni­ka­tion Tri­ne Ege­berg Hen­rik­sen på tlf. 2520 2121.