Søg
Close this search box.

Update1-4-20: generalforsamlingen er jo udsat – hvad gør bestyrelsen nu?

D. 13-3-20 meddelte bestyrelsen dette: Bestyrelsen for Hasseris Grundejerforening har drøftet situationen omkring Coronavirus,  og har som følge heraf vedtaget, at den berammede generalforsamling den 2. april 2020 i Kirkesalen aflyses. Da ingen ved, hvor længe den nuværende situation varer, kan vi af gode grunde endnu ikke fastsætte en ny dato. Så snart situationen normaliseres igen, vil vi udsende en ny indkaldelse til generalforsamling pr. e-mail.

Vi beklager aflysningen, da vi ellers allerede p.t. havde noteret en rekordtilmelding af medlemmer til generalforsamlingen. Det er derfor et stort ønske fra bestyrelsen, at I alle vil deltage, når vi igen indkalder.

Update 1-4-20:

Info til medlemmerne af Hasseris Grundejerforening – også udsendt som Servicebrev:

Bestyrelsen for Hasseris Grundejerforening valgte tidligere grundet den force majeure situation der opstod i forbindelse med spredningen af Corona-virussen at aflyse den ordinære generalforsamling berammet til den 2. april 2020.

Få dage efter vi aflyste generalforsamlingen indførte Folketinget ved lov et forbud mod forsamling af mere end max. 100 personer og efterfølgende er dette yderligere strammet op til nu max. 10 personer.

Når det igen bliver muligt på lovlig og forsvarlig vis at afholde en ny generalforsamling vil bestyrelsen udsende en ny indkaldelse til foreningens medlemmer med varsel jfr. vedtægterne.

Bestyrelsen vil i den mellemliggende periode fortsætte med at varetage de normale arbejdsopgaver indtil en ny generalforsamling og en ny konstituering af bestyrelsen er gennemført.

Grundet smittefaren foregår arbejdet i bestyrelsen p.t. pr. e-mail og/eller telefon.

Ønsker du at komme i kontakt med bestyrelsen kan dette ske via post@hasseris.dk

Venlig hilsen
HASSERIS GRUNDEJERFORENING

Torben Thorup Jensen
Formand for bestyrelsen