Kommunen foretager serviceeftersyn af lokalplaner i Hasseris

Kommunen foretager serviceeftersyn af lokalplaner i Hasseris

Pressemeddelelse 26. september 2019 Vis i browser  
  Serviceeftersyn af lokalplanerne i Hasseris  
  I den kommende tid kan man se kommunale registranter i gule veste på vejene i Hasseris. Aalborg kommune er nemlig i gang med at foretage et servicetjek af bygningernes status i forhold til de bevarende lokalplaner. Registreringerne skal – sammen med øvrige oplysninger fra de offentlige registre – være med til at give et billede af, om planerne og administrationen af dem stadig under-støtter hovedformålet med at finde en god balance mellem bevaring og udvikling.  
  Afdelingsleder i Byggeri i By- og Landskabsforvaltningen, Aalborg Kommune Torben Kjeldgaard Larsen forklarer:   – ‘Langt de fleste sager inden for de bevarende lokalplaner løses indenfor lokalplanernes rammer – med gode til- og ombygninger og glade ansøgere og naboer til følge. I enkelte sager udfordres lokalplanerne imidlertid på, om bevaringsværdien er til stede, for eksempel på om huset er klassificeret i den rigtige stilart, eller om den konkrete stilart i det hele taget er bevaringsværdig (statslånshuse og typehuse).
De øvrige udfordringer kan være bygge-“mode” som fx solceller på tagene, når en bestemt stil bliver moderne eller slet og ret ejernes foretagsomhed’, fortæller Torben Kjeldgaard Larsen, og han fortsætter: – ‘I 2004 – da arbejdet med Hasseris-lokalplanerne blev sat i gang – var det bl.a. de glaserede tegltage, der påvirkede bygningskulturen i området. Denne type sager dukker stadig op, men lige pt. er det lige så meget opkøb af velbeliggende grunde og nedrivning og opførelse af nye moderne huse, der ændrer karakteren på stedet. Gennemgangen af bygningerne, og især de nævnte bygningsklas- ser, sker med henblik på at kvalitetssikre klassificeringer og bevaringsværdier. Gennem- gangen skal samtidig give os et grundlag for at vurdere, om der er behov for en justering af administrationspraksis eller lokalplanbestemmelser’, slutter Torben Kjeldgaard Lar- sen. Fra 2005 til nu har der været i alt 2254 byggesager i området, heraf har der været 68 klagesager (3%), i gennemsnit 4-5 stykker pr. år. I samme periode har der været 14 ned- rivningssager, hvoraf 4 har fået afslag. 
Der er i alt registreret ca. 1200 bygninger i Hasseris, og alle er kategoriseret i stilarter og med en bevaringsværdi. De to registranter, som arbejder i marken, starter med at registre-re bygninger med stilart ‘Statslånshuse’, Typehuset’ og ‘Bygninger uden klassifikation af stilart’. Alle registreringer foretages fra offentlig vej. Hvis registreringerne medfører æn- dringer i bevaringsvurderingerne, vil ejerne få besked. 
Fakta til baggrund 
Fakta I
Hvis du vil bygge om, bygge til eller bygge nyt, så anbefaler vi, at du som noget af det før-ste booker en tid til en forhåndsdialog med Aalborg Kommune. Vi kan vejlede dig i forhold til de regler der gælder for din ejendom, og hvordan fx bestemmelserne i de bevarende lo- kalplaner skal forstås. Du kan booke en tid her: https://www.aalborg.dk/bolig-og-flytning/byggeri/book-en-forhaandsdialog  
Fakta II
De første samlede bevaringsregistreringer i Aalborg blev foretaget i 1993, hvor ca. 15.000 bygninger syd for fjorden og 5.000 bygninger nord for fjorden, alle opført før 1940, blev bevaringsregistreret i forbindelse med Kommuneatlas Syd og Nord. I begyndelsen af 2000 årene opstod der et krav om nye lokalplaner i Hasseris, og i forbindelse hermed blev 1200 bygninger bevaringsregistreret denne gang op til ca. år 2000. Det banebrydende ved dette arbejde, som i øvrigt foregik i samarbejde med Hasseris Grundejerforening, var, at husene denne gang også fik vurderet stilart, således at lokalplanernes bestemmelser nu kunne præciseres til de enkelte bygninger. For dette formidlingsarbejde, ‘Hasseris – Bevar mig vel’, blev Aalborg Kommune tildelt Byplanprisen i 2006. Lokalplanarbejdet stod på i perioden 2004-08, og det er dette arbejde, der nu skal evalueres.
Fakta III
Med den øgede globalisering i 1980’erne opstod også behovet for at sikre den regionale og lokale bygningskultur. I EU blev der udarbejdet den såkaldte Granada-konvention (1985), som Danmark tilsluttede sig i 1989. Herved forpligtede Danmark sig til at registre-re den bebyggede kulturarv og bruge registrerings-grundlaget i den fysiske planlægning.  I Danmark blev det frivilligt for kommunerne at foretage registreringerne, som skete i samarbejde med Planstyrelsen, som det hed dengang. Det nye var, at man foruden byg- ninger også registrerede såkaldte bebyggede strukturer, altså det vi i dag kender som kulturmiljøer. I Aalborg foregik registreringen i 1993-94, i Nibe i 2001-02 og i Hals bymid- te i 2006. I resten af den gamle Hals Kommune og i den tidligere Storvorde-Sejlflod Kom-mune er der ikke registreret arkitekturarv. 
   
  Kontaktinformation Spørgsmål til serviceeftersyn af lokalplanerne kan rettes til By- og Landskabsforvaltningen, Arkitekt Ulla Kristensens på tlf. 9931 2239. Øvrigt spørgsmål til By- og Landskabsforvaltningen kan rettes til Leder af Kommunikation Trine Egeberg Henriksen på tlf. 2520 2121.